Skab en hyggelig terrasse
Hos Kun Terrasser bygger vi træterrasser - det har vi gjort i mange år, og der er altid et spørgsmål som går igen under vores kunders byggeproces: "Hvordan skaber vi bedst hygge på vores nye terrasse?"
Vores erfaring siger, at du skaber en terrasse i visuel balance, når de her 5 ting er opfyldt:
1. En terrasse som passer til omgivelserne
Vores første råd til en hyggelig terrasse sker allerede i planlægningsfasen. Her råder vi altid folk til at få lavet en terrasse, som passer godt til deres bolig. Det giver ro til omgivelserne og sørger for, at din terrasse falder ind i arkitekturen i stedet for at stå i en stærk kontrast.
Når grundlaget for en flot og hyggelig terrasse er lagt, er det langt nemmere bagefter at pifte den op eller skabe den æstetik, du ønsker dig på din terrasse.
2. Inddel din terrasse i rum
Et af vores andre gode råd er, når du skal i gang med at indrette din terrasse, så er det en god idé at inddele den i zoner. Hvis din terrasse er stor, så vil det klæde den, hvis den bliver opdelt i mindre rum, som du indretter. De her rum er oplagt at overveje:
- Du kan lave en spiseafdeling med bord og stole, hvor du i udkanten eventuelt kan stille et lille udekøkken op, som du kan lave mad ved eller servere fra.
- Du kan lave et afslapningsområde, hvor du kan slænge dig og slappe af.
- Du kan lave et velvære område med plads til en daybed, læsestof og hygge.
- Du kan lave et aktivitetshjørne med en træningsmåtte og andre ting til træning.
...og og og. Ja, du forstår vist, hvor vi vil hen. Indret dig med de zoner, du kan se dig selv bruge. Og brug gerne hele din terrasse, så der ikke opstår døde områder. Skab liv på din terrasse, det giver hygge.
3. Omgiv dig med planter og natur
Et af vores bedste råd til dig, der gerne vil have en hyggelig terrasse, er, at bruge naturen til at skabe stemning med. Bring den med ind på din terrasse. Få lavet bede i forlængelse af din terrasse eller på din terrasse og fyld dem med alle de planter, du elsker.
Du kan også placere krukker i forskellige størrelser på din terrasse og sætte dem, så de aktivt er med til at forme rummene på terrassen med deres smukke former, farver og dufte.
4. Sørg for god belysning
Belysning er en af de vigtigste elementer, når du gerne vil skabe en hyggelig terrasse. Vi råder altid vores kunder til at tænke belysning ind tidligt i processen. På den måde kan vi være med til at skabe de bedste betingelser for en god og alsidig belysning på terrassen - det er nemlig vigtig med flere slags belysning, når vi snakker lys udenfor.
Du skal have en god grundbelysning, så du kan orientere dig udenfor på terrassen, når det er mørkt. Du bør også have ekstra belysning i de område, hvor du skal sidde og spise, læse en bog eller opholde dig. Og du bør skabe områder med hygge-belysning, der skaber stemning til terrassen og eventueller planter, når det er mørkt.
5. God kvalitet kan ses på lang afstand
For os er det tydeligt, at en hyggelig terrasse er en terrasse, som er lavet godt. Med det mener vi, at når du skal i gang med at indrette og dekorere din terrasse, så bliver resultatet bedst, når grundlaget er i orden. Hos Kun Terrasser går vi meget op i at designe terrasser, som er i høj kvalitet og gode materialer - fordi det giver en terrasse, du kan holde flot og hyggelig år efter år.