Eksklusiv træterrasse i anderledes mønster

Eksklusiv træterrasse i anderledes mønster

 

Går du og drømmer om at få en terrasse lidt udover det sædvanlige, så er der store muligheder for at udfolde design, mønster og udtryk med en træterrasse i ipé.

De fleste mennesker tænker på træterrasser udformet på den klassiske facon; med brædder der er placeret side om side foran huset. Sådan en terrasse er flot og fungerer godt til alle hjem. Men hvis du ønsker at gøre lidt ekstra ud af dit uderum, kan du sagtens lege med det udtryk, du kan skabe med en træterrasse.

 

 

En terrasse i ipé i chevronmønster

I Gentofte har Kun Terrasser bygget en 224 m2 træterrasse i ipé, der skiller sig ud ved at være lagt i chevronmønster. Chevronmønster er en variation af et sildebensmønster, som mange kender fra deres trægulv derhjemme. Når plankerne er lagt i chevronmønster, er træet lagt i parallelle rækker, så de former et "v" og mødes i en spids, som det ses på inspirationsbillederne fra Gentofte herunder.

 

Se flere billeder af det flotte chevronmønster på terrassen i Gentofte lige her.

 

Få designet din personlige terrasse

Hvis du ikke er til en terrasse i chevronmønster, har du stadig rig mulighed for at lege med designet på din træterrasse. Der er nemlig mange muligheder for at skabe dit eget personlige udtryk med en træterrasse, og hvis du gerne vil skabe et udtryk udover det sædvanlige, kan du blandt andet tænke over, hvordan selve mønsteret på din terrasse skal være.

Du bør desuden overveje udformningen, træets kvalitet, terrassens størrelse og placering samt ekstra designelementer som niveauforskelle, trapper, plantekasser, belysning, pool og beplantning. Alt sammen har en stor betydning for terrassens færdige udtryk.

Hos Kun Terrasser får du vejledning til at tænke over alle aspekter i din terrasses design. Undervejs i processen får du desuden en 3D-tegning af din kommende terrasse, så du ikke skal nøjes med at forestille dig den; det giver en god visualisering og sikrer, at der er taget højde for alle detaljer. På tegningen kan du se, hvordan udtrykket vil blive, og du kan bedre forholde dig til, om designet er helt som det skal være, eller om der er behov for små ændringer.

 

Fordelene ved ipé er mange

Træterrassen med chevronmønster i Gentofte er bygget med ipé, der er kendt som brasiliansk valnød. Træet er rødbrunt og meget varmt i sin farve med et smukt spil i overfladen. Med tiden bliver det smukt sølvgråt medmindre man bliver ved med at oliere det. 

Ipé er en hård træsort, der er særdeles velegnet til at bygge terrasser med, fordi den egner sig godt til udendørs brug og er meget slidstærk. Ipé er samtidigt meget dimensionelt stabil, så den kan bygges med mindre mellemrum og lægges tættere. Ipé er robust og stærk, så den kan holde sin smukke form og flade i rigtig mange år. Med ipé opnår du derfor en flot terrasse med et minimum af vedligeholdelse, og selve overfladen vil aldres flot.

Du kan se mange flere eksempler på terrasser bygget i ipétræ på vores oversigt over cases her.

 

 

FAQ 

Føler du dig inspireret?

Fortæl os om din drømmeterrasse og start rejsen mod en ny terrasse allerede idag.

Kontakt os og fortæl os hvordan vi kan hjælpe jer med jeres næste drømmeterrasse.